Nuets rum og dets skygger
Om angst, åndelig flugt og fristelsen til at give formørkelsen skylden — en opfordring til at blive jordet, omfavne vores skygge og finde kærlighed i nuets rum.
Når jeg taler med mennesker og hører deres historier, har det gennemgående tema op til netop denne formørkelse været en følelse af angst – en følelse af at være overvældet – hvor et forstørrelsesglas presses mod hver eneste lille detalje i vores liv.
For mig har det været en stærk påmindelse om, at vi i tider som disse må vågne op og møde det, der bliver bedt af os (uanset hvor ubehageligt det er). Det betyder at være gennemsigtig og ærlig over for os selv og andre, at finde et rum, hvor vi kan udtrykke os, udforske, kommunikere og dele med hinanden på en måde, der føles autentisk for både giver og modtager.
De seneste måneder har uden tvivl været en meget udfordrende tid for mig og mange andre. Jeg har følt mig klemt inde mellem tynde vægge af sensitivitet, hvor det mindste skub udefra kan eksplodere i en vulkan af tårer – uden filter, uden pause og uden stopknap.
Jeg føler, det er meget vigtigt i denne tid at forblive virkelig jordet i det, der er virkeligt. Vi må vogte os for at lade os flyde af sted og undgå at møde det, der kræves af os nu.
Jeg er blevet mødt af så ubehagelige tanker af selvhad, hvor jeg har smagt smerter fra fortiden. Dér, hvor jeg troede, jeg var helet, har jeg indset, at der – ligesom med et løg – bliver frigjort endnu et lag af traume. Jeg har set min angst dukke op og sabotere en smuk dag, overvælde mig og væve giftige spind af tvivl.
I nyfundne områder af mit arbejde, mine relationer og mit moderskab er jeg blevet grebet af frygtens kløer. Med så meget i ubalance på vores planet lige nu lever denne frygt i den modsatte dimension af kærligheden. Den hægter sig fast i en universel frygt og en dyb usikkerhed ved den nuværende tid, vi lever i.
Inden for den åndelige arena, jeg har vandret i de seneste 15 år, er der så meget, der giver mening for mig. Der er så mange smukke lærdomme, idéer, lærere, tanker og inspirerende måder at forstå, hvad det vil sige at være et menneskeligt VÆSEN.
Samtidig synes der inden for spiritualismen at være mange omveje eller nye måder at undgå at møde det, der i virkeligheden sker i vores liv. I de seneste uger har jeg så gerne villet give mine følelser skylden på solformørkelsen og åbningen af Løveporten i august, hvor nymånen står i Løvens tegn.
Denne tilgang synes at være en nem måde at undgå det, der faktisk sker i vores liv. For mig er det en måde at undgå at være nærværende med alt det, som denne flytning til Danmark ryster op i mig. Når jeg løber væk fra min skygge, undgår jeg fuldt ud at omfavne hende og alt det, hun bringer ind i mit liv.
Jeg ser ekkoerne og cyklusserne fra min fortid. Alt, hvad jeg har gjort frem til dette punkt, har forberedt mig på denne dybe afkastning af et gammelt ham. Når alt kommer til alt, er livet sådan et smukt spil, hvor vi får lov til at genopfinde os selv, når og hvordan vi har lyst.
Misforstå mig nu ikke. Jeg elsker astrologi, og hvordan den giver mig mulighed for at forbinde prikkerne i mit liv. Den hjælper mig med indsigt og gør mig i stand til at læse mit kort og forstå, hvor mit næste skridt fremad bør være.
Jeg føler, det er meget vigtigt i denne tid at forblive virkelig jordet i det, der er virkeligt. Vi må vogte os for at lade os flyde af sted og undgå at møde det, der kræves af os nu. Det er vigtigt, at vi ikke tager denne åndelige vej og os selv for alvorligt.
Jeg kan se den dybe betydning af at forblive nærværende i hvert øjeblik, og hvordan denne praksis med at være i NUET tillader os at være i Kærlighedens Rum. Dette tillader os at være i Mulighedens Rum, tillader os at være i Accepten Rum og tillader os at være i Forandringens Rum.
Jeg vil slutte af med dette mantra fra en vidunderlig astrolog, jeg følger, Tom Lesher:
