Junglehjertet

Mens jeg sidder i Cusco Lufthavn på vej tilbage til København, reflekterer jeg over disse sidste uger i junglen. Jeg ved, jeg føler mig som et helt andet menneske, end den jeg var, da jeg først kom herud. Jeg er forundret hver gang, jeg kommer til Amazonas, og over den enorme effekt, junglen har på min fornemmelse af mig selv og min ånd. Jeg var meget heldig at være en del af et team, der tog en gruppe på 14 mennesker ind i hjertet af Amazonjunglen, fire timer fra Madre de Dios-floden (Guds moder). Retreatet var centreret omkring yoga, shamanistiske praksisser, medicinplanter og Reiki. Retreatet fandt sted i et bevaringscenter ved navn Hoja Nueva – nyt blad.

Slutningen af 2019 var en meget hård tid for mig følelsesmæssigt; der var så meget pludselig forandring og turbulens, at mit hjerte føltes så lukket og ømt. Jeg vidste, at junglen ville kunne hjælpe mig med at bearbejde og give slip på de gamle historier og smerterne. Dette er også muligt, fordi der i junglen ikke er Wi-Fi eller forbindelse til omverdenen, så det er et rent rum at gå indad og have muligheden for at slukke og lade junglen klæde dig af. Selv uden sine medicinske helende planter rummer hun en så stærk beholder for selvheling og refleksion.

De sidste 10 dage i junglen har mindet mig om junglens egen potens og kraft. For mange kan det føles som et hårdt sted: ingen moderne bekvemmeligheder, kolde brusere, høj luftfugtighed, myg, sandfluer, sovesale og ingen teknologi. Men for mig føles det som mit livs store kærlighedsaffære – som at falde ind i kærlighedens og udvidelsens grønne hjertechakra. Junglen har en måde at åbne hjertet på. At trække murbrokkerne ud og så frø af nyt liv indefra.

Jeg føler en så stærk strøm af mulighed og frihed, der har udfoldet sig fra denne rejse.

Efter at have forladt junglen begav jeg mig til Machu Picchu for at forbinde mig med energien fra dette hellige sted. På alle mine rejser til Peru holdt jeg mig altid til junglen, så det har været virkelig særligt at forbinde sig med den hellige dal, der har bragt mig fred, og at genforbinde med nye og gamle venner. Jeg bliver mindet om den tidløse forbindelse og magi, som denne plantemedicinvej har bragt på linje for mig.

Kambo er et giftigt stof, som den kæmpe abefrø udskiller. Folk kalder undertiden dette dyr for kæmpebladfrøen. Dens videnskabelige navn er Phyllomedusa bicolor. Det påføres med overfladiske brandsår på huden og skaber en udrensende effekt på kroppen, idet det skiller sig af med eventuelle fysiske og følelsesmæssige toksiner. Mange oprindelige stammer og bybefolkninger bruger udrensningen af en række årsager. Traditionelt deltog jægere i ritualet for at skærpe deres sanser og udholdenhed før en jagt.

Det har været et år, siden jeg sad med Kambo, men jeg vidste, at jeg var nødt til at genforbinde med frøens ånd. Jeg var meget heldig at få chancen for at prøve medicinen, der var dyrket på jorden af en vidunderlig medicinmand. Den morgen, hvor jeg sad i kakaoplantagen under træet med medicinen, græd jeg tårer af sorg og glæde. Kambo hjalp mig med at fjerne splinten i mit hjerte og bringe den tilbage til skovbunden, hvor moder natur er i stand til at rumme det hele. Man bliver mindet om denne potente cyklus af liv og død; alt er en symbiose af det andet – et dødt træ har de nye rødder fra et andet træ, der vælter ud af stammen, planter og dyr, der alle væver sig sammen for at skabe dette mystiske økosystem af en sådan intelligens.

Se dybt ind i naturen, og så vil du forstå alt. – Albert Einstein

En anden dybtgående oplevelse, der gav dyb indsigt, var at være uden Wi-Fi til vores teknologiske apparater. Det var vidunderligt at være vidne til, hvordan gruppen sank dybere ind i sig selv for hver dag, der gik uden den konstante distraktion fra en WhatsApp-besked eller en Facebook-notifikation. Det er fantastisk at mærke rummet åbne sig inde i mit brysthulrum, når teknologiens indflydelse fjernes. Min angst forsvinder, og jeg føler mig mere i stand til i mig selv at være nærværende, stille og lytte. Den søvnkvalitet, der opstår for mig i junglen, er som ingen anden; jeg har denne komalignende hviletilstand, der nærer mine celler på et så indviklet niveau. Junglens lyde indgraverer sig i mine drømme, som skaber surrealistiske fortællinger, der endnu ikke har åbenbaret sig. Den følelse, der løber gennem mit bankende hjerte, er en sådan taknemmelighed for muligheden for at have disse øjeblikke i mit liv, hvor jeg sover i moder naturs arme – hendes dyreliv og musikalske symfonier, som intet menneske umuligt kan genskabe.

Efter at have forladt junglen begav jeg mig til Machu Picchu for at forbinde mig med energien fra dette hellige sted. På alle mine rejser til Peru holdt jeg mig altid til junglen, så det har været virkelig særligt at forbinde sig med den hellige dal, der har bragt mig fred, og at genforbinde med nye og gamle venner. Jeg bliver mindet om den tidløse forbindelse og magi, som denne plantemedicinvej har bragt på linje for mig.

Kærligheden er som junglen, vild, mystisk og simpelthen betagende.

Jeg afslutter dette stykke, mens jeg venter på mit forsinkede fly til Lima. Jeg føler en så stærk strøm af mulighed og frihed, der har udfoldet sig fra denne rejse. Tålmodighed er et andet utroligt redskab på min vej – at være tålmodig med timingen af visse begivenheder og vide, at alt i livet er guddommeligt orkestreret. Uanset hvor megen smerte der udholdes gennem livets lærdomme, åbner det i lige så høj grad den vidtstrakte beholder af lyksalighed og forbindelse til naturen og selvransagelse.

Mine tider i junglen fortsætter med at aktivere en kraftfuld katalysator for forandring og transformation. Medicinerne fortsætter med at opløse illusionen. Planterne og den levende grønne jungle taler til mig på måder, der er svære at oversætte til ord, man kan forstå. Det føles som en så privat verden. Jeg mærker enorme forskydninger indeni og ser frem til ringene i vandet fra denne nye tid og det kommende kapitel. Og det er for mig helligt.