Bjergets medicin

I mange år har jeg arbejdet med de hellige planter som en form for heling og udvidelse. Gang på gang har jeg været vidne til den magi, der sker undervejs i menneskers liv, når vi overgiver os og åbner os for denne vej af selvkærlighed og udforskning af vores indre sletter.

Jeg føler mig så beæret over at vandre denne medicinvej i alle aspekter af mit liv og så taknemmelig for de seneste to uger, hvor mine nære søstre alle var på besøg og trådte på afrikansk jord for første gang. Jeg tror ikke, nogen af os havde forventet de sande perler og gaver, denne tur ville rumme. Vi arbejdede sammen i ren synergi og dans. Vi lærte og huskede, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Vi dansede under stjernerne, vi sang vores bønner, og vi rejste dybt ind i vores indre landskaber. Vi svømmede nøgne op ad floder og ældgamle stier. Vi græd tårer af glæde og smerte. Vi nærede vores kroppe med grøn godhed fra landet, og vi arbejdede og banede vejen for en ny åbning af at arbejde sammen og legemliggøre den guddommelige Gudindes natur i al hendes pragt, medfølelse og forvandling.

Lige da jeg troede, at vores afrikanske eventyr var ved at nå sin naturlige afsked, åbnede min sande medicin sig. Jeg huskede, hvorfor jeg var vendt tilbage til dette land, jeg altid har kaldt hjem.

Lige da jeg troede, at vores afrikanske eventyr var ved at nå sin naturlige afsked, åbnede min sande medicin sig. Jeg huskede, hvorfor jeg var vendt tilbage til dette land, jeg altid har kaldt hjem.

Det var sådan en dyb udfoldelse, at jeg stadig kan smage klipperne under mine fødder, mærke fortællingerne fra ældgamle sagn og forbinde mig til min sjæls sande væv. Efter at have ledt et meget kraftfuldt retreat for nogle uger siden og være blevet holdt af søstrene blev vi inviteret til at sove på toppen af Taffelbjerget. Vinden blæste og hylede, og vi var fire feminine, der blev mødt ved bjergets kant af fire fantastiske sydafrikanske mænd, som var ved at give os en smag af deres medicin, og hvordan de arbejder.

Rejsen var lang og blæsende, og vi dansede vores vej op ad bjerget i lyset fra stjerner og måne. Vi kravlede over klippevægge, og jeg huskede, hvorfor jeg elsker at være i naturen, og hvor jeg kommer fra. Dette bjerg har jeg altid kendt, og det er så kraftfuldt at huske, at jeg kommer fra bjerget. Hun er mit bjerg. Hun er en del af mig.

Vi fandt et fremspring, og vi lagde vores kroppe mod jorden, sang og delte vores historier med hinanden mod baggrunden af sommervinden, der hylede sin vej gennem hver eneste sprække. Vi var også vidner til magien ved det guddommelige maskuline i al dets pragt, mens de bar vores tasker, opmuntrede os, mens vi klatrede ind i det ukendtes mørke, og delte deres medicin og kærlighed til bjerget og det at være forbundet med elementerne med os.

Det var sådan en dyb udfoldelse, at jeg stadig kan smage klipperne under mine fødder, mærke fortællingerne fra ældgamle sagn og forbinde mig til min sjæls sande væv.

At vågne op og mærke morgenens første stråler kysse din hud og dufte fynbos’ens søde duft er en sand gave. At sidde og være med skønheden i alt det, der er, og alt det, der var, og alt det, der vil komme, giver plads til dyb Meditation. Jeg løb langs skråningerne og svømmede nøgen i dæmningen og vaskede mig med bjergvandet og følte dyb taknemmelighed over at være i live og kunne modtage denne medicin. Denne medicin, der altid er der, vi glemmer bare at modtage den, og den er gratis.

Min invitation til alle, der læser dette, og som bor i Cape Town, gå ud og bestig hende, og sov på toppen af hendes majestætiske skønhed; til dem andre steder nær og fjern, gå ud og find elementerne og sov udendørs, gå barfodet og husk, at dette liv er helligt.

Jeg er for evigt forvandlet af denne oplevelse.

Tak til den magiske konstellation, der var, og altid vil være.

I Kærlighed og Tjeneste