Forandring: Åbn dine arme og overgiv dig

Jeg vidste, at denne flytning til København ville være en kæmpe investering. Jeg vidste, den ville vække gamle mønstre i mig, der gav genlyd af noget så velkendt og dog nyt. Min ankomst har været et kalejdoskop af nye billeder, lyde, dufte, smage og, vigtigst af alt, følelser. Begejstringen, da jeg landede, kyssede sorgen over at give slip – på alt det, der har bragt mig til dette punkt.

De tårer af sårbarhed, der er strømmet ud af mig, siden jeg ankom, kunne have fyldt alle de tørkeramte dæmninger i hele Sydafrika.

Det, der har været interessant at observere, er mine frygter; de er ikke virkelige, men alligevel synes de at kapre mine øjeblikke af nyhed og spontanitet. Disse frygter kan være meget krævende og sender mig ud i trættende tankesløjfer, der væver deres spind, mens disse små væsener af angst og selvtvivl langsomt får fat. De hænger fast i selve vævet af mine egne opdigtede historier og begynder at danse i bølger af uværdighed, selvhad og følelser af ikke at være god nok.

Alligevel har denne smag af forandring og bevægelse åbnet nye niveauer af sårbarhed. Jeg har måttet overgive mig til en ny del af mig selv.

De seneste tre år har ikke altid været nemme; jeg har flyttet utallige gange…jobs, huse, lande. På så mange måder var, og er, dette bare endnu en flytning, endnu et skub fremad, endnu et skridt ind i det ukendte. For det meste har jeg været forberedt og klar til at omfavne forandringen.

Alligevel har denne smag af forandring og bevægelse åbnet nye niveauer af sårbarhed, der har overrumplet min frie ånd. Jeg har måttet overgive mig til en ny del af mig selv, mens jeg lader denne rutsjebane udspille sig, mens jeg forbliver fuldt nærværende.

Det har betydet et radikalt skridt dybere ind i selvkærlighed, accept og at være blid ved mig selv, når alt andet føles så fjernt og langt væk. Det føles, som om jeg har løbet et maraton; jeg har trænet så hårdt for at komme dertil, hvor jeg har brug for at være – nu befinder jeg mig i den sidste del af denne rejse, der kræver mental styrke og udholdenhed.

Der findes intet trygt kort – kun et kort af intuition og tillid. Det er en tillid til det ukendte, som kun jeg kan holde i live. Med nutidens åndelige forestillinger om ‘bare vær med det’, ‘hav tillid til universet’ og ‘tillad dig selv at overgive dig’ (og selv mens jeg skriver dette, danser min kyniske side en lille dans), er jeg for det meste i stand til at forstå og acceptere dem og anvende dem i mit liv.

Men da de seneste uger har krævet så meget styrke og åndelig udholdenhed, har jeg fundet mig selv i virkelig at stille spørgsmål ved begrebet TILLID.

Så sker magien. Ud af det blå, når jeg mindst venter det, cykler jeg langs vandet med smukke skyer, der former sig, mennesker, der leger og griner, og jeg bliver ført ind i det nærværende og kraftfulde NU.

Der findes intet trygt kort – kun et kort af intuition og tillid. Det er en tillid til det ukendte, som kun jeg kan holde i live.

Det er i dette øjeblik, når alle sanser er vågne, og jeg ikke kan forestille mig at være noget andet sted, at jeg er åben for magien ved at være nærværende. Min tillid forstærkes, mens jeg minder mig selv om, at vi kun kan tage ét øjeblik ad gangen.

Når vi lader prikkerne blive forbundet, lader tårerne flyde, lader følelserne koge over, renser vi de negative tanker ud, lader de gamle ekkoer synge deres sang og lader bølgerne rulle ind i hinanden og finde deres form.

Og mens vi gør dette, må vi passe på os selv – tage os tid til at danse, løbe langs stranden, spise godt, hvile, gøre plads til os selv og være gode ved forandringens proces.

Jeg aner ikke, hvor lang denne overgangsperiode vil være, eller hvor lang tid denne tilpasning vil tage. Jeg kan kun høre stemmerne fra mit bankende hjerte, der fortæller mig, at dette er det rigtige skridt, jeg er velsignet og taknemmelig for al lærdommen og alt det, der vil komme. Jeg ved også, at jeg vil træde ud af min dybe sårbarhed og rejse mig stærkere og klogere end før. Når alt kommer til alt, skal jeg jo lære et nyt sprog.

Danmark, jeg byder velkommen til alt det, du vil bringe mig.